Snedkerarbejde af dansk træ siden 1890

Orebo blev grundlagt i 1890 af murermester Johannes Rebien, der havde en forkærlighed for træarbejde og derfor fandt på at lave skafter, når vejret var dårligt. Det viste sig at være en god idé. Lige efter århundredeskiftet blev et savværk og en skaftefabrik etableret.

Siden er der sket rigtig meget. Med afsæt i savværk og drejeri har vi nu en større maskinpark til alle former for træbearbejdning. Vi har etableret en afdeling af møbelsnedkere og vi har en hal dedikeret til finer og produktion af plademøbler som garderober og køkkener.

I dag leverer vi alt fra komponenter til færdige møbler.

 

I 1991 begyndte et nyt kapitel i firmaets historie, idet man opstartede en møbelproduktion. En af Orebos samarbejdspartnere, Københavns Møbelsnedkeri, købte sig ind i virksomheden i 2021 og i dag fremstår Orebo som en moderne virksomhed med et tidssvarende, miljøvenligt produktionsanlæg og et team af gode og dedikerede medarbejdere.